AB Blegdamsvej 114-116

Hvorfor hedder det Blegdamsvej?

Der var blegdamme her i gamle dage.

Mellem Nørrebro og Østerbro lå der i gamle dage 24 blegdamme.

Blegdammene strakte sig langs søerne i fælledens udkant fra Skt. Hans Torv på Nørrebro ud mod Østerbro.

De var cirka 150 meter på den lange led og 50 meter på den smalle led.

De laveste numre befandt sig på Nørrebrosiden med Nr. 1 der, hvor Skt. Hans Gade i dag befinder sig.

Nr. 24 grænsede op til nutidens Triangel.

Nr. 8. og 9. blegdam lå hvor Fredensgade i dag løber, altså lige på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro.

Vognmandslavet

Omkring 1570 fik vognmandslavet overdraget 21 jordstykker og nogle enge mellem Borgmestervangen og Emdrup Vang. Vognmændene blev betragtet som en slags bestillingsmænd eller offentlige ansatte.

De havde brug for et sted, hvor de kunne dyrke foder til deres heste og området blev efterfølgende kaldt for Vognmandsmarken.
Lavsmedlemmerne blev i 1543 pålagt at vedligeholde følgende tre damme:

St.. Jørgen, Peblinge Dam og Dammen uden for Østerport.

De skulle ikke betale grøftepenge, hvis de kunne vedligeholde de tre damme.

Tøjblegning

Uden for voldene foretog man tøj blegning som man havde gjort det helt tilbage fra gammel tid.

Blegdammene var mere eller mindre naturlige vandhuller, som opstod ved dræning af fællederne.

I 1573 blev det en beskæftigelse for kvinder. 

På græsmarkerne kunne tøjet ligge udbredt og blive bleget af solens stråler.

Tøjet kunne ikke altid ligge i fred, da der var masser af tyverier.

Derfor havde de fleste blegekvinder store hunde, der gøede og skræmte ubudne gæster væk.

Borgmesterens Blegdam

På et tidspunkt eksisterede der en blegdam ved navn Borgmesterens Blegdam. Den bestod i 1620 af en blegplads og et fiskevand.

Borgmestre og rådsmedlemmer kunne bruge de nye uden-volds områder – ikke som beboere, men i erhvervsmæssig henseende.

Mellem Peblingesø og Sankt Jørgens Sø var der anlagt to sluser til den grøft, der ledte vandet til voldgraven. Ganske tæt på dette sted blev der i 1629 bygget det såkaldte Blegdamshus.

Mellem Blegdamshuset og Ladegaarden blev der i 1622 bygget et fangehus. 

24 blegdamme

Tidligere havde blegdammene ligget inden for søen med i 1661 besluttede man, at de skulle ligge på den anden side af søen. Fra en synsforretning fra 1682 tales der om

• 16 huuse oc deelinger

Det var lige ved siden af urtekræmmernes otte huse. Senere blev blegdammene udvidet til i alt 24 blegdamme.

Ramt af bøsseskud

Ejeren af blegdam 1, Bernt Rosenmeyer havde store problemer i 1670'erne.

Han var blevet ramt af et bøsseskud i højre hånd, hvorved hans arbejdsevne blev stærk nedsat.

Bystyret var nogle gange forstående, så Rosenmeyer fik eftergivet et års jordleje, men sådan var de ikke altid. Mange andre blev bare smidt ud, hvis der bare var den mindste skyld.

I 1727 blev ejendommen dog takseret til 160 rigsdaler. Huset var også blevet udvidet til 12 fag, og måske endda helt nybygget. Første blegdam blev fra 1734 lavet om til hollænderi.

Små kår

Folk ved blegdammene havde meget dårlige kår. Det kan man se ved at gennemgå et skifte fra 1681, hvor Anne Børgesdatter, som var enke efter blegmand, Laurids Christensen på syvende blegdam. Huset var kun på fem fag med tømrede og klinede vægge. Det var både gammelt og brøstfældigt. Huset havde to skorstene, den ene med en indbygget bryggekedel. Den anden var til madlavning og aftræk for stuens lille jernkakkelovn.

Det samlede indbo indskrænkede sig til et gammelt fyrretræsbord, yderligere et bord, et træ skab, en ege kiste, halvkiste og to skrin af egetræ, den ene med beslag.

Der var hverken seng eller stole, men en slagbænk, og en anden gammel slagbænk. Disse må have tjent som seng om natten og stol om dagen. På væggen hang et lille spejl. I et hjørne stod to hjulrokke. Desuden stod der stuvet 17 gamle tønder ind, givetvis til det hjemmebrændte øl.

Livet ved blegdammene

De fleste huse på blegdammen lignede hinanden. Som regel var der kun et hus, der indeholdt forskellige funktioner. Ved fire af blegdammene skete der mellem 1717 og 1730 forskellige nye tilbygninger.

8. blegdam, havde lejeren selv taget bilæggerovn med til stuehuset og til et lejehus på grunden. Af gamle papirer kan man se at de to bygninger i forvejen havde en ovn. Måske havde de været lidt kuldekære ved blegdammene.

På blegdam nummer 8 var der rigtig gang i brændevinsbrænderiet i 1730.

Egentlig levede man af at behandle borgernes tøj, men man kunne jo godt have noget ved siden af.

Et bryggers var tilknyttet udskænkningsstedet i det kun fire fags store hus. Snapsen kunne altid skylles ned,

når madammen afleverede tøjet.

På grunden havde man et fælleshus, men ellers foregik arbejdet med vask, tørring, blegning, rulning og glitning. Forudsætningen var at tøjet kunne ligge på græsmarken og forvandle sig fra gul til hvid i solens stråler.

Rindende vand

I 1727 søgte blegmænd tilladelse til at lægge render fra Sortedamssøen til deres blegdamme. Det har været for at få tilført mere rindende vand. De forskellige blegdamme var efterhånden mærket af søernes reguleringer. Men situationen blev ikke bedre for blegmændene og de klagede ofte over deres situation.

Der var meget stor forskel på standarden af de forskellige blegdamme. Således var 11 . blegdam fire gange på auktion i 1730. Man havde sat værdien alt for høj.

Dyrkning og industri

På blegdam nummer 14 havde man opgivet blegeriet og kastet sig over tobaksdyrkning. Også 15. blegdam stoppede. Her blev der i stedet indrettet urtehave omkring 1730. Blegdam nummer 21 havde ikke tjent sit formål siden 1669. Fra 1724 opførtes der en tapet – og kønrøgs-fabrik på grunden. Dette forhindrede dog ikke tapetmageren i at dyrke jorden. Kål, agurker, blomkål og sukkerærter havde gode muligheder her.

Tidligere havde der på blegdam nummer 21 været et lille anlæg med seks lysthaver. De fire af dem havde været placeret omkring en lille cirkulær plads. De sidste to havde været nær ved søen. På 8. blegdam befandt der sig i 1730 to kål haver. Den ene havde også en brønd med en grøft.

Dårlige veje

Vej forløbet i den nordre forstad bestod af et regelmæssigt gadenet mellem Nørre Vold og Peblingesøen. Dæmningen mellem Sortedammen og Peblingesøen var stærkt forfalden. Den skulle forbedres med 40 spanske ryttere, tømmer og norske deller. Den nordre landevej førte over,

hvor Peblingesøen adskilte sig fra Sortedammen.

Vejforløbet var blevet ødelagt under afbrænding og under svenskernes hærgen. Det var kun tiltænkt blegmændene og urtegårdsmænd at bo på den anden side af Peblingesøen, men det var nødvendigt at kunne komme dertil.

I en bredde af 24 alen blev der i 1661 anlagt en vej med beplantning af lind eller pil på begge sider.

Navnet på denne vej blev: Blegdamsvej.

Den sidste blegmand i 1867

Midt i 1800 tallet forsvandt blegdammene og blegmændene. De lange hvide strimler lå side om side. Når så månen skinnede på dem, fik det hele et mystisk skær, ja nærmest spøgelsesagtig. Når så vægterne blæste på deres kohorn for at skræmme tyvene, ja så kunne man godt fornemme, at her skulle man nok ikke være.

Den sidste blegmand hed Rissen. Han boede på 22. blegdam. Han holdt ud til 1867, så flyttede han helt ud til Jagtvejen.

En stor fabrikant

I 1784 lå der på Blegdamsvej en stor statelig gul bygning. Det var Manchester-fabrikken (Bomuldsfabrik).

Den spredte sig fra 19. til 22. blegdam. Den havde hele 800 ansatte og var en ret anseelig fabrik.

En forknyt ”studiosus”

Det var nødvendig for bystyret at indrette en skole herude for arbejdernes børn. I 1761 samlede bystyret så penge sammen til en lille skole. Den lå der, hvor Trepkasgade nu udmunder i Blegdamsvejen. Det var et lille etages hus, indrettet med to skolestuer og en lejlighed til læreren.

I 1787 inspicerede rådmand Voltelen stedet, men det var et sørgeligt syn, der mødte den stakkels rådmand. Han kunne berette at bygningerne var forfaldne og plankeværket var væltet af blæsten. Udenfor var der en forfærdelig stank.

Inde i skolestuen stod en halvgammel fattig og forknyt Studiosus og terpede Katekismus med en flok landsbyartige børn, som var meget lidt fortrolige med skriftestederne. Trods denne forfærdelige tilstand varede det dog længe før man tog sig sammen til at gøre noget ved det.

Senere var det digteren Fr. Høegh – Guldberg der med energisk ledelse sørgede for at der herude efterhånden befandt sig den bedste Almueskole i byen.

Kompliceret skolehistorie

Det er ikke helt let at beskrive skoleforholdet i området. Men vi forsøger alligevel. I 1816 oprettede Trinitatis Sognsskolekommission aftenskoler. Men forskellige steder i området fandtes der også senere dag klasser. Således lå der undervisningslokaler på Blegdamsvej 82 og 94.

Den offentlige almueskole kom i 1847 under Østre betalings – skoles kommission. I 1850 købtes et grundstykke på 1. blegdam, og der opførtes en ny skolebygning. Denne skole var en betalingsskole og blev kendt under navnene Skolen på 1. blegdam, Skolen på Blegdammen eller Blegdamsskolen.

I 1855 fik man tilladelse til at opføre en gymnastiksal på kommunens grund, Nørre Allé 3.

Den 24. september 1857 åbnede Nørre Allé Betalingsskole. I 1915 blev det en kommuneskole.

Denne blev nedlagt i 1987.

Masser af industri

Her lå også Feilbergs Voxfabrik.

Maleren Chresten Købkes hjem lå på 15. blegdam. Huset var nyopført i 1814, men blev allerede revet ned i 1899. På 11. blegdam lå en sejldugsfabrik. Kigger man efter kan man måske på Blegdamsvej 60 se rester af Nielsen & Winthers hovedbygning. I nr. 104 lå Asps Stearinlysfabrik og i 124 lå Dansk Siemens.

En del af haven til Østerbros store forlystelsessted Sortedamslund er bevaret som en del af Fredens Kirke, Ryesgade 68.

En plan fra 1661

Allerede i 1661 havde man lagt en grundtegning for områdets udvikling.

I 1857 var den såkaldte Ryesgade – linjebesluttet. Man ville fortsætte denne linje ned til den kommende havn. Man havde endda tænkt på en sporvognslinje, men servitutter fra Rosenvænget kom i vejen.

Et tørretårn

I Illustreret Tidende 1883 er der et billede af et stort tårn, et såkaldt tørretårn fra 13. blegdam.

Illustreret Tidende berettede, at tårnet var fra midten af 1700 tallet og engang havde fungeret som kattuntrykkeri. I nyeste tid havde stueetagen fungeret som skole. Første sal havde været gymnastiksal.